Flere dansker klager over deres skatteregning
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
For første gang i årevis vokser bunken af borgerklager over skatteregningen. Det er meldingen fra landets 30 lokale skatteankenævn, skriver Politiken.
I de seneste seks år er antallet af klagesager ellers næsten halveret fra 3000 i 2006 til blot 1600 i 2011.
Men sidste år knækkede kurven, og antallet af klagesager nåede op på 1860, og det til trods for, at danskernes selvangivelser er mere automatiserede end nogensinde.
Skatteankenævnenes formand, Richard Petersen, forklarer først og fremmest udviklingen med skattemyndighedernes forstærkede indsats mod økonomisk skatte- og afgiftskriminalitet.
- Vi har blandt andet set skattemyndighederne øge indsatsen mod svindel med kreditkort, pengeoverførsler og andre former for økonomisk kriminalitet, siger Richard Petersen til Politiken.
Samtidig er særlige brancher taget ud til ekstraordinær skattekontrol på grund af kraftige mistanker om økonomisk kriminalitet og afgiftssvindel.
- Hvis der ikke er nogen nævneværdig skattekontrol, er der heller ikke noget at klage over, så vi ser den nye udvikling og stigningen i klageantallet som et klart sundhedstegn, siger Richard Petersen til Politiken.
Det samme gør formanden for skatteudvalget i FSR-Danske Revisorer, John Bygholm:
- Det er fornuftigt, hvis tallene er udtryk for, at vi igen er ved at få gang i skattekontrollen. Som vi ser det, har den danske skattekontrol for de mindre skatteydere på det nærmeste været ude af kraft i årevis, siger han til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned