Danskerne klatrer i stigende grad op ad den sociale rangstige. De bevæger sig opad og får bedre uddannelser og højere indkomster end deres forældre, skriver Berlingske Tidende.
- Børn af mødre med ingen eller lidt uddannelse har taget et tigerspring fremad, og deres chancer for at få en ungdomsuddannelse eller komme på gymnasiet og efterfølgende tage en videregående uddannelse er blevet langt større, siger sociologiprofessor Martin Munk fra Aalborg Universitet, der forsker i social mobilitet i Danmark
Til gengæld er det blevet sværere at tage de sidste skridt op ad stigen til den øvre middelklasse og overklassen, fordi de rigeste danskere har oplevet en større udvikling i velstand end resten af befolkningen.
- Alle har fået det bedre, men uligheden er vokset. De rige har nemlig fået det endnu bedre og er blevet endnu rigere i forhold til resten af befolkningen, siger Martin Munk til Berlingske Tidende.
Flere mønsterbrydere føler dog også, at den sociale forandring kommer med en pris. Velstillede danskere er nemlig ikke bare rige på penge, men også "kulturel kapital", hvor forældre både taler om finanskrise og teaterstykker.
- Selv om mønsterbrydere ofte skammer sig over deres baggrund, savner de den også og føler sig fremmede i deres nye miljø, siger antropologen Johanne Mygind, der har interviewet kendte danske mønsterbrydere.
- Desuden har de ikke al den baggrundsviden, som middelklassens børn har fået gennem hele deres opvækst.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde