Flere danskere risikerer at blive syge, fordi temperaturen stiger.
De stigende varmegrader i atmosfæren øger nemlig risikoen for, at folk i de nordiske lande bliver ramt af tropesygdomme mere, end de gjorde tidligere.
Sygdommene sniger sig ind syd fra i takt med klimaændringerne. Det er sygdomme som malaria, bluetongue eller afrikansk hestesyge.
Men der er dog ingen grund til panik, siger epidemiolog René Bødker fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
DTU og Veterinærinstituttet udsendte fredag beregninger, der viser, hvordan menneskers og dyrs sundhed bliver påvirket af klimaforandringerne de næste årtier.
- Vores modeller viser, at sygdommene spredes nordpå, når vi ser på de forventede temperaturstigninger, siger René Bødker.
Der har de seneste 10-15 år været flere tegn på, at insektbårne sygdomme rykker fra Afrika og Asien og ind i Sydeuropa og videre nordpå.
- Dog er der intet, der tyder på, at klimaforandringer de kommende 50 år vil gøre insektsbårne sygdomme til et uoverskueligt problem i vores del af verden. Insektbårne sygdomme er ikke det store nordiske skrækscenaria, siger forskeren.
- Intet i modellerne tyder på, at det behøver at påvirke folkesundheden i Norden for eksempel sammenlignet med, hvilken risiko livsstilssygdomme udgør, siger René Bødker.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker