Der er ikke noget, som tyder på, at sikkerheden er blevet forringet for patienterne i det danske sundhedsvæsen. Danskerne er bare blevet bedre til at søge erstatning, vurderer Beth Lilja, der er sekretariatschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Hun reagerer på en ny opgørelse fra Patientforsikringen, der viser en kraftig stigning i antallet af anmeldte patientskader. En stigning, der sidste år kostede staten 586 millioner kroner i erstatninger.
- Det handler om, at der er flere danskere, der bliver opmærksomme på, at de har mulighed for at få erstatning. Desuden er sundhedsvæsnet blevet bedre til at informere danskerne om, at de kan søge erstatning, siger Beth Lilja.
Antallet af danskere, der anmelder skader til patientforsikringen, er steget voldsomt det seneste år. Beth Lilja tror dog, at der vil komme endnu flere erstatningskrav fremover.
- Jeg tror ikke, vi har set toppen endnu. Der er flere patienter, som hvis de ansøgte, kunne få erstatning. Danskerne har for alvor fundet ud af, at det er deres ret at søge erstatning, siger Beth Lilja.
Hun understreger, at Danmark - set i forhold til udlandet - har haft ret lave erstatningsbeløb.
- Der er lavet undersøgelser, der viser, at andre lande har langt større erstatninger. Den størrelsesorden ser man ikke i Danmark. Hvis alle konsekvent søgte erstatning for alt, de var ude for, så ville det være et meget større beløb, der ville komme til udbetaling, siger Beth Lilja.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet