Danskerne dribler, tackler og scorer mere end tidligere, men der kommer ikke nogen og ser på.
Dansk Boldspil-Union (DBU) havde fra 2009 til 2010 en medlemsfremgang på ikke mindre end 8,5 procent fra 314.000 medlemmer i 2009 til 343.000 i 2010.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Antallet af tilskuere til fodboldkampene i superligaen samt 1. og 2. division går derimod tilbage.
Således faldt tilskuertallene til superligakampene med 5,7 procent fra 1.744.822 i sæsonen 2008/2009 til 1.645.907 i 2009/2010.
Men danskernes stigende lyst til at dyrke nationalsporten er muligvis skyld i håndbold og badmintons dalende popularitet.
I hvert fald var der 122.000 håndboldspillere i Danmark i 2009, men i 2010 var det tal faldet til 115.000.
95.000 danskere slog til fjerbolden i 2010, hvilket er 6000 færre end i 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde