Slim på lungerne og åndenød koster et stigende antal rygere og eks-rygere livet. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 3478 mennesker døde af lungesygdommen KOL i 2009.
Mens dødeligheden falder for livsstilssygdomme som hjerte- og kredsløbslidelser, så går det den gale vej med KOL, der fra 2008 til 2009 er steget med 275 dødsfald.
- Dødeligheden kravler stille og roligt op, og det vil den fortsætte med at gøre nogle år endnu. Danmark har haft mange storrygere, og især kvinderne har haft svært ved at stoppe, siger professor, dr.med. Jørgen Vestbo.
Skal kurven knækkes, kræver det, at de praktiserende læger bliver bedre til at opdage sygdommen i de tidlige stadier.
- Kan vi flytte byrden fra, at patienterne bliver diagnosticeret med svær KOL til moderat og mild KOL, så kan vi redde liv, siger Jørgen Vestbo.
En opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen viser en kraftig vækst i salget af KOL-medicin. Sidste år blev der solgt for 660 millioner kroner - en stigning på 45 procent siden 2006. Men ifølge Steffen Thirstrup, som er læge og chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, udskrives en stor del af medicinen forgæves.
- Den kan kun lette symptomerne. Hvis folk fortsætter med at ryge, så vil deres lungefunktion blive ved med at dale, siger han.
For mange er det dog svært at kvitte smøgerne, viser en opgørelse fra Region Midtjylland. Her ryger næsten halvdelen af KOL-patienterne dagligt, og den tendens er sandsynligvis landsdækkende.
Det skyldes blandt andet, at de praktiserende læger ikke tager patienternes afhængighed af nikotin alvorligt, siger overlæge og professor Ronald Dahl, der er formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab:
- "Herregud - hold nu bare op med at ryge" er den besked mange patienter får. Men hvis man har KOL og stadig ryger, så er man dybt afhængig og skal have hjælp til at stoppe, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde