Hver femte dansker er blevet mere kritiske over for islam siden Muhammedsagen startede for fem år siden. Det viser en undersøgelse blandt 1000 danskere, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.
19 procent er blevet mere negative, kun godt en procent af danskerne er blevet mere positive, mens 76 procent siger, at deres holdning er uændret, viser undersøgelsen.
Ritzau fik foretaget den samme undersøgelse i 2006 på etårsdagen for Muhammedsagen, og i forhold til den er der ikke de store ændringer. Tilbage i 2006 svarede 23 procent, at de var blevet mere negative.
Holdningen til muslimer i Danmark har også ændret sig til det mere negative, siden tegningerne blev offentliggjort i 2005. Her svarer hver ottende, at de blevet mere negative.
Også her er der dog en lille fremgang at spore i forhold til 2006 - her svarede hver sjette, at de er blevet mere negative et år efter tegningssagen.
Religionshistoriker på Syddansk Universitet, Tim Jensen, er ikke overrasket over tallene, men tvivler på, at tegningssagen er den eneste årsag til danskernes mere negative holdning.
- Der har været en vedvarende antiislamisk debat i Danmark, som er taget til siden den 30. september 2005, og som har været styret af meget stærke kræfter lige fra Trykkefrihedsselskabet, til opinionsdannere, til standupkomiker Farshad Kholghi til Dansk Folkeparti, siger han.
Han tilføjer, at der også andre steder i verden er begivenheder med relation til islam, som kan have påvirket danskernes holdning, og påpeger samtidig, at det kan ses som et udtryk for en slags efterrationalisering, når og hvis danskerne sammenkæder deres holdning til muslimer med Muhammedsagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned