Flere er syge og en enkelt død efter at have spist fiskefrikadeller
Fiskefrikadeller med listeria årsag til sygdomsudbrud. Foto: ColourboxColourbox
Statens Serum Institut (SSI), Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har efterforsket sygdomsudbruddet og har identificeret færdiglavede fiskefrikadeller som årsag. Fiskefrikadellerne er kaldt tilbage fra butikkerne og forbrugere.
Statens Serum Institut (SSI) har siden midten af juli registreret syv patienter med den samme type af den fødevarebårne bakterie Listeria monocytogenes.
De syge er i alderen 33-89 år og er fordelt over hele landet. Alle patienterne har været indlagt, og én er død inden for 30 dage fra påvisning af listeriabakterien.
- Ved sammenligning af bakterier fra patienter og miljøprøver fra producenten har vi fundet, at bakterierne er helt ens. Sammenholdt med, at patienterne har oplyst, at de har spist fiskefrikadeller, viser dette, at smitten er kommet herfra, udtaler Luise Müller, epidemiolog på SSI, i en pressemeddelelse.
Fakta
Man er i risiko for at blive alvorligt syg med listeria, hvis man er ældre, har svækket immunsystem på grund af anden alvorlig sygdom eller er gravid.
Man bør kontakte læge, hvis man har høj feber, kulderystelser, muskelømhed og påvirket almentilstand; nakke-/rygstivhed eller ændret bevidsthedsniveau.
Fakta om listeria
Fødevarestyrelsen har en række råd til, hvordan disse særligt sårbare grupper kan undgå listeria:
Spis koldrøget fisk, gravad fisk og kød- og fiskepålæg så friskt som muligt
Hold køleskabstemperaturen på 5 °C eller koldere Undgå at indtage upasteuriseret mælk og bløde råmælksoste
Kilde: Statens Serum Institut
I udlandet er der registreret to sygdomstilfælde med samme type Listeria monocytogenes. Der er kendskab til, at den ene ligeledes har spist danske fiskefrikadeller fra samme producent, men solgt i en lokal supermarkedskæde.
Fiskefrikadellerne er kaldt tilbage
Annonce
Producenten Jeka Fish har tilbagekaldt flere varianter og partier af fiskefrikadeller og har derudover igangsat tiltag for at undgå listeria i produktionen. I alt er der tale om over 1.000 pakker af fiskefrikadeller.
Der er tale om flere varianter af mærket 'Havet's' og mærket 'Nautica' og 'Cimbric'.
- Jeka Fish har tilbagekaldt fiskefrikadeller, som nu er taget af hylderne. Men har man produkterne derhjemme, er det vigtigt at smide dem ud eller leverer tilbage til butikken, siger Annette Perge, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.
Produkterne er solgt i Lidl og Coops butikker (SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Brugsen og 365 Discount).
Selv om man har spist de fiskefrikadeller, der nu er kaldt tilbage, er der meget lille risiko for, at man bliver syg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned