Århus Kommune har lokaliseret tre gange så mange farlige steder for cyklister i trafikken ved at supplere politiets anmeldelsesstatistik med indberetninger fra byens skadestue.
Så nu er kommunen holdt op med at bero på politiets oplysninger alene, når farlige vejkryds og lignende skal spottes og udbedres. Det nøjes landets andre kommuner ellers med.
Når også indberetningerne fra Århus Sygehus tages med, fremkommer der ifølge byens rådmand for Teknik og Miljø Peter Thygesen "et markant anderledes uheldskort".
Alene på baggrund af politiets oplysninger ville der være 24 såkaldte sorte pletter for cykeltrafikken i Århus Kommune. Sammen med indberetningerne fra skadestuen viser uheldskortet hele 75 sorte pletter. Mange viser sig at være farligere end man troede bare på baggrund af politiets oplysninger, konkluderer kommunen.
Mange af de ulykker, som politiet ikke hører om, er eneulykker.
Kommunen bekoster nu ekstraudgiften til skadestuens registrering i forhåbning om, at der engang kommer et landsdækkende system, hvor både politiets og skadestuernes oplysninger om cyklistuheld indgår, oplyser rådmanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker