Flere forældre sender deres børn i privat- og friskoler
Landets fri- og privatskoler har på fem år fået 18 procent flere elever. Foto: /ritzau/Ladefoged Joachim
/ritzau/Ladefoged Joachim
På fem år er antallet af elever i friskoler og privatskoler steget med 18 procent, viser ny undersøgelse.
Flere forældre vælger folkeskolen fra og sender i stedet deres poder i blandt andet friskole eller privatskole.
Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Undervisningsministeriet i samarbejde med interesseorganisationen Skole og Forældre.
Fra skoleåret 2010/2011 til 2015/2016 er antallet af elever i de frie grundskoler steget med 18 procent.
I samme periode er antallet af elever i folkeskolen faldet med fire procent.
Dermed går der nu 111.878 elever i friskole eller privatskole, mens antallet af elever i folkeskolen er 537.097.
Samtidig er antallet af friskoler og privatskoler steget med otte procent, og antallet af folkeskoler er blevet reduceret med 18 procent.
Ifølge rapporten skal tallene også ses i lyset af, at børnetallet er faldet med en procent i samme periode.
Undersøgelsen bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse, som omfatter 5547 forældre med børn født i årene mellem 2001 og 2011.
Forældrene er blevet spurgt til, hvad de lægger vægt på, når de skal vælge skole.
Det vigtigste for de fleste forældrene er, at der er høj faglighed, at eleverne generelt trives på skolen, og at der er gode relationer mellem forældre, børn og lærere.
Det kan ifølge rapporten ikke konkluderes, at forældre, der for eksempel lægger stor vægt på for eksempel faglighed, er mere tilbøjelig til at vælge en privatskole.
Hos Skole og Forældre mener formand Mette With Hagensen, at kommunerne skal bruge den viden til at holde børnene i folkeskolerne.
- Kommunerne skal i højere grad tage udgangspunkt i forældrenes ønsker, hvis vi skal undgå, at flere elever flytter fra folkeskolen til en privat- eller friskole," siger hun i en pressemeddelelse fra ministeriet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker