Hospitalerne i både Helsingør og Frederikssund samt på Frederiksberg står til lukning i deres nuværende skikkelser med skadestuer og akut modtagelse af medicinske patienter, skriver Berlingske Tidende.
Desuden er det psykiatriske hospital Skt. Hans også lukningstruet, og Hørsholm Hospital kan ende med at blive solgt til kommuner i området eller andre.
Det er de opsigtvækkende muligheder, der er i spil i de politiske forhandlinger, som netop er gået i gang i Region Hovedstaden om en ny hospitals- og psykiatriplan.
Og meget tyder på, at der også vil være flertal for at lukke hospitaler, selv om to partier, de Konservative og Dansk Folkeparti, allerede har forladt forhandlingerne i protest over, at opførelsen af et helt nyt hospital i Hillerød kan komme til at koste andre hospitaler i Nordsjælland livet.
- Vi er enige i, at der skal bygges nyt, men vi vil ikke være med til at nedlægge hospitaler og skadestuer, før der er noget andet i stedet. Der er langt fra Hundested og Helsingør til Hillerød, siger Per Tærsbøl (K) til Berlingske Tidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde