Flere indvandrere og efterkommere får en uddannelse
Nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at uddannelsesgabet er blevet mindre i løbet af de seneste 10 år. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Ifølge nye tal er uddannelsesgab mellem indvandrere og efterkommere og personer med dansk oprindelse skrumpet.
Uddannelsesgabet mellem indvandrere og efterkommere og personer med dansk oprindelse er blevet mindre i løbet af de seneste 10 år.
Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriets integrationsbarometer. Det skriver Politiken.
Tallene glæder udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
- Jeg synes ofte, at vi taler om alle problemerne med integration, og de er ved gud også til stede.
- Men på mange måder er glasset halvt fyldt, det gælder for eksempel, når vi ser på, hvordan unge kvinder fra indvandrerfamilier klarer sig i uddannelsessystemet, siger han til Politiken.
Sidste år gennemførte 72 procent af de 20-24-årige kvindelige efterkommere og indvandrere fra Menap-landene en ungdoms- eller videregående uddannelse.
Det tal var 58 procent i 2010.
Menap-landene dækker over en række lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika samt Tyrkiet.
For unge mandlige efterkommere og indvandrere fra Menap-landene er tallene 55 procent i 2020 mod 38 procent i 2010.
Tallene er også gået op for de erhvervskompetencegivende uddannelser.
Det omfatter erhvervsfaglig, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.
Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden, siger til Politiken, at en del af forklaringen på fremgangen er, at en større andel bliver efterkommere.
Deres sprogkompetencer er bedre, ligesom forældrene har været længere tid i landet og er bedre orienteret om uddannelsessystemet.
Desuden venter flere med at gifte sig, siger hun.
- Ægteskabsalderen er steget med fem år fra 21 til 26 år. Det er typisk uddannelsesår, så det kunne være en medvirkende forklaring, siger hun til avisen.
Tallene viser dog, at gruppen af unge mænd fra Menap-landene og Tyrkiet, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, stadig er stor.
Det drejer sig om godt hver anden af de 25-39-årige mandlige efterkommere og indvandre.
Mattias Tesfaye kalder det kritisk. Han erkender, at man det første årti med folkeskolereformen ikke er kommet så langt som håbet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker