Dobbelt så mange som hidtil antaget kan muligvis blive vaccineret mod H1N1. En australsk undersøgelse viser nemlig, at en enkelt dosis i stedet for to er nok til at beskytte mod sygdommen. Det skriver Berlingske.dk
Hvis de samme forhold gælder for den danske vaccine, vil det betyde, at 3,1 millioner danskere kan blive vaccineret. Hidtil har man regnet med at vaccinere det halve, 1,55 millioner.
De enkelte vacciner produceres af forskellige firmaer, og derfor er det ikke sikkert, at undersøgelsens resultater også gælder den danske vaccine.
- Det er ikke præcis den samme vaccine, som vi bruger i Danmark, men det er selvfølgelig et væsentligt studie, som vækker stor optimisme i forhold til, at der kan være en beskyttelse efter bare en dosis, siger Kåre Mølbak, overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut, til Berlingske.dk.
Ifølge Kåre Mølbak vil en halvering af den påkrævede dosis gøre den danske vaccinationsindsats både billigere og enklere.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker