Vi nærmer os en smule svenske tilstande, når det gælder den fri adgang til naturen. I hvert fald har Miljøministeriet netop åbnet for fri overnatning i yderligere 37 skove på Skov- og Naturstyrelsens arealer.
For naturelskere kommer nyheden desværre netop, som teltsæsonen er ved at slutte, men muligheden er der så næste år.
Miljøministeriets beslutning betyder, at der nu er mulighed for at sove i telt i tilsammen 87 statsskove fordelt over hele landet. Og antallet vil stige yderligere i de kommende år.
Miljøminister Karen Ellemann (V) siger, at regeringen arbejder for at give både befolkningen og turister flere muligheder for at opleve naturen.
- Vi mærker en stigende interesse for naturen i takt med, at folk bliver mere og mere opmærksomme på mulighederne. Fri teltning i statens skove er en god måde at komme tæt på dyr og planter, siger miljøministeren.
Hun understreger, at ordningen ikke er en allemandsret, som vi kender den fra andre nordiske lande, hvor folk har en lovfæstet ret til at slå telt op - også på privatejede områder.
Ved udvælgelsen af statsskove med fri teltning er der blevet lagt vægt på, at belastningen af dyr og planter bliver så lille som mulig.
Muligheden for overnatning i telt i Skov- og Naturstyrelsens skove blev indført i 2004, hvor det på forsøgsbasis blev tilladt i 30 udvalgte skove.
I 2007 blev ordningen permanent, og i dag er det altså muligt i tilsammen 87 statsskove.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde