I 2008 fik landets sociale nævn 6933 klager over kommunerne fra borgere, der var omfattet af hjælp og støtte i serviceloven. I 2011 var tallet steget til 11.173, viser tal fra Ankestyrelsen.
Hos Danske Handicaporganisationer oplever man flere utilfredse medlemmer.
- Flere og flere borgere henvender sig til os, fordi de er frustrerede over den hjælp, de får i kommunerne, siger foreningens formand, Stig Langvad, til DR Nyheder.
Klagerne til de sociale nævn er ofte begrundet, da hver tredje borger ifølge DR Nyheder får det sociale nævns ord for, at kommunen har truffet en afgørelse i strid med lovgivningen.
Det betyder, at kommunen bliver tvunget til at behandle sagen igen eller blot give borgeren den hjælp, de har bedt om.
Store besparelser er ifølge Danske Handicaporganisationer forklaringen på de mange klager. Alene i år forventer kommunerne at spare 700 millioner kroner på handicappede og udsatte grupper.
- Der er rigtig mange mennesker, som får mindre hjælp, end de har brug for. Dermed får de en dårligere hverdag, og det, synes jeg, er noget forbandet skidt, siger Stig Langvad.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned