For 10 år siden tjente kvinderne mest i hver fjerde familie - nu tjener kvinderne mest i hver tredje familie.
Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddahl kalder det en stor sejr for ligestillingen i familierne.
- Når det handler om de mindre prestigefyldte dele af husarbejdet og børnepasningen, så betyder mere økonomisk ligestilling, at det ikke er givet, at det er kvinden, der skal tage de sure pligter, siger hun til avisen.
Birthe Linddahl har speciale i blandt andet familier og arbejdsmarked, og påpeger samtidig over for avisen, at familiernes lønforhold også kan betyde, at faren tager mere andel i familien, hvilket blandt andet er en gevinst for børnene.
Men samtidig kan det også flytte kønsrollerne i familierne væk fra det gammeldags billede, hvor især manden skal lære acceptere, at han ikke er forsørgeren. Omvendt skal kvinden også forstå at prioritere.
- Kvinder giver ikke nødvendigvis ansvaret for familien fra sig, bare fordi de har et arbejde og en høj løn, siger Birthe Linddahl.
Køns- og arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet mener, at det vil gøre arbejdsfordelingen i hjemmene mere lige, hvis udviklingen med den økonomiske ligestilling fortsætter.
- Hvis vi har at gøre med vedvarende ændringer, tilpasser familiemønstrene sig, men vi skal nok nogle år frem i tiden, siger hun til 24timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker