Flere melder sig ud af folkekirken
Folkekirken har mistet mange mange medlemmer i løbet af de første seks måneder i år, hvor debatten om vielser af homoseksuelle har bølget.
Det første solide talmateriale om kirkemedlemskab fra Danmarks Statistik viser, at 12.306 danskere i første halvdel af 2012 har meldt sig ud af folkekirken.
Til sammenligning meldte i alt 13.587 personer sig ud i hele 2011, skriver Kristeligt Dagblad.
Udviklingen er en reaktion på den debat, der har været om vielse af homoseksuelle, vurderer religionsforsker fra Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen.
- Udmeldingerne kommer dels fra de konservative kristne, der er imod det nye ritual, dels fra de moderate kristne, som er blevet præget af den massive mediedækning, der har været om emnet, siger hun til avisen og uddyber:
- Her har de set nogle personer i præstekjoler stå frem og tale imod homoseksuelle vielser, hvilket de moderate ikke kan stå inde for.
Den vurdering ligner den virkelighed, Jørgen Degn Bjerrum kender som sognepræst i Glostrup Sogn.
- Der har været en bølge af udmeldelser. Min fornemmelse er, at de, der melder sig ud, er folk, der har overvejet det længe. For dem har diskussionen om folkekirken og vielse af homoseksuelle været anledningen, de manglede, siger Jørgen Degn Bjerrum.
Kirkeminister Manu Sareen (R) anerkender vielsesdebattens betydning:
- Jeg tror, at det er sandsynligt, at den ophedede debat om vielse af homoseksuelle i kirken kan spille ind på antallet af aktuelle udmeldelser, siger kirkeministeren.
"Religionsforsker Peter Lüchau afviser dog den sammenhæng:
- Når man ser over en længere periode, svinger antallet af udmeldelser meget fra år til år, og de er ikke udtryk for kirkepolitiske begivenheder. Det virker snarere tilfældigt, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde