Flere ministerier og styrelser er ramt af it-problemer
Statens It, der leverer it-drift til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner, melder tirsdag om it-problemer. (Genrefoto). Foto: Kacper Pempel/Reuters
De første meldinger om it-problemer tikkede ind tirsdag morgen, og det er endnu uvist, hvornår de er løst.
Flere styrelser og ministerier er tirsdag ramt af it-problemer.
Det betyder, at de ansatte har svært ved at tilgå systemerne, oplyser konstitueret kommunikations- og pressechef i Statens It Rasmus Onslev Kremmer.
- Problemerne har ramt bredt blandt vores kunder og givet brugerne problemer med til at tilgå eksempelvis mail og nogle interne it-systemer, skriver han i et svar til Ritzau.
Det er endnu uvist, hvad problemerne skyldes.
Men der er ikke mistanke om, at nedbruddet skyldes et udefrakommende angreb.
- Der er tale om tekniske problemer. Der er ikke noget, som tyder på et angreb udefra, skriver Rasmus Onslev Kremmer.
Han har tidligere til DR forklaret, at de første meldinger om problemer tikkede ind tirsdag morgen.
Der er tirsdag eftermiddag ikke nogen tidshorisont for, hvornår driften er normaliseret.
Statens It leverer it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet