Stadig flere muslimer i Danmark skifter islam ud med kristendommen, skriver Politiken mandag med henvisning til flere eksperter.
- Det er en klart stigende tendens. Jeg vil skønne, at der årligt er 100-150 muslimer, der konverterer i Danmark, siger landets førende ekspert i konversioner, ph.d. i interkulturelle studier og konsulent i interreligiøse spørgsmål Mogens Mogensen.
Han står bag den hidtil mest omfattende undersøgelse af konversioner fra islam til kristendommen i Danmark. Undersøgelsen konkluderede, at lidt under 1000 muslimer fra 1980 til 2007 konverterede til kristendommen.
- Men de seneste år har fænomenet været stigende. Det skyldes formentlig, at muslimer gennem uddannelse og arbejde har fået en langt bedre kontakt med kristne i Danmark og deres værdier.
- Vi ser en klar sammenhæng mellem integrationen og antallet af konversioner, siger Mogens Mogensen.
I Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), en paraplyorganisation for 230 migrantmenigheder i Danmark, oplever man også langt flere konversioner.
- Min klare fornemmelse er, at det er speedet op de seneste to år. Vi får langt flere henvendelser fra muslimer, der ønsker at lære kristendommen at kende, siger daglig leder i KIT Hans Henrik Lund.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker