Det skriver politiken.dk
De første var en gruppe syrere på Røde Kors asylcentret i Sigerslev. De har sultestrejket i tre uger og tæller nu 18 mennesker, som kun indtager væske.
Indtil videre har der ikke været nogen, som for alvor er bukket under for deres ekstreme aktionsform, men de bliver svagere, fortæller lederen af asylcentret, Helle Jørgensen til politiken.dk
Ifølge Helle Jørgensen indtager beboerne væske, men det er klart, at de begynder at blive lidt trætte og møre nu.
- I aftes måtte vi have vagtlægen ud til en af dem, men han anbefaler, at de spiser, for det er det, der er medicinen. Men det har beboerne ikke lyst til. De er trætte og opgivende, siger hun.
Også andre steder i landet sultestrejker asylansøgere. I alt er der nu over 60 iranere og syrere, som sulter sig.
I Sandholm sultestrejker en gruppe på omkring 13 iranere sig på 6. døgn. På det kommunalt drevne Brovst Asylcenter er der en sultestrejke i gang blandt omkring 15 syrere. Den har været i gang i over en uge.
Fælles for de sultestrejkende er, at de er fra lande, som de nu og sandsynligvis lang tid fremover ikke kan vende tilbage til.
Samtidig kan de ikke få asyl i Danmark, og mange har nu i årevis været fanget bag asylcentrenes mure.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker