En negativ udvikling er vendt.
Nye behandlingsmetoder og operationer på færre afdelinger betyder, at chancen for at overleve kræft i endetarmen er væsentligt forbedret de seneste 12 år.
- Vi har haltet bagefter i årevis. Men nu har vi fået en overlevelsesrate, som er betydelig bedre end før, og det har været tiltrængt, siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Hans Storm.
Fra 1994 til 2006 er andelen af danskere, der overlever kræft i endetarmen, steget med 14 procentpoint fra 37 til 51 procent. Bedst står det til for mændene, hvis overlevelsesrate er steget med 20 procentpoint i perioden, mens den for kvinderne ligger på det halve.
Flere og bedre operationsmetoder er blandt forklaringerne på den positive udvikling.
- Vi har indført mere skånsomme og præcise operationsmetoder og skanninger, ligesom vi har fået antallet af afdelinger ned fra 50 til 17, så lægerne udfører flere operationer og dermed bliver dygtigere til indgrebet, siger overlæge på Hvidovre Hospital Steffen Bülow, som mener, at "Danmark nu ligger helt på niveau med Norge og Sverige".
Ifølge Hans Storm kan endnu flere patienter reddes, hvis der indføres tilbud om tyk- og endetarmsscreening.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned