Knap så mange røde postkasser som tidligere måtte dette nytår lade livet på grund af kanonslag og fyrværkeri. Denne gang har hærværksmænd ødelagt 727 postkasser mod 869 postkasser i sidste jule- og nytårsperiode, oplyser Post Danmark.
Det glæder Henrik Larsen, chef for Privatkunder i Post Danmark.
- Frem for alt betyder det, at færre af vores kunder har ventet forgæves på post, bare fordi nogle hærværksmænd skulle have lidt sjov i gaden, siger han i en skriftlig kommentar.
Post Danmark havde dette nytår gjort ekstra meget ud af at sikre postkasserne mod de grove nytårsløjer. Halvdelen af landets 10.000 røde postkasser har været sikret i perioden fra 22. december til 3. januar mod kun en tredjedel året før.
Postkasserne sikres, ved at sprækken til at putte breve i postkassen gøres mindre, så det stadig er muligt at poste breve, men svært at putte krudt og fyrværkeri ind. Det er da også især de usikrede postkasser, der er blevet ødelagt.
- 762 postkasser er stadig et højt tal. Vi vil derfor evaluere på vores indsats og se, om vi kan gøre endnu mere til nytår i år, siger Henrik Larsen.
En ny rød postkasse koster cirka 4500 kroner, og Post Danmark har haft udgifter på godt 3,3 millioner kroner til erstatning af postkasser, der er blevet ødelagt i julen og nytåret.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde