Flere småuheld i forbindelse med hjemrejsetrafikken
Mens politiet ved grænsen ikke har problemer med trafikken, melder politi på Sjælland om flere mindre uheld.
Hjemrejsetrafikken på skolesommerferiens sidste søndag har ikke givet så mange problemer, som man kunne have frygtet.
Ved grænsen oplyser politiet i Padborg, at der ikke har været problemer med køer eller uheld, mens især Sjælland har været plaget af flere småuheld.
Sidst på eftermiddagen blev Storebæltsbroen kortvarigt lukket i østlig retning på grund af et mindre uheld. Bilerne kunne passere uheldsstedet i et spor, men alligevel fik bilister ikke lov til at køre op på broen fra Fyn.
- Det skyldes, at der af sikkerhedsmæssige grunde ikke må dannes kø, så bilerne holder stille på selve broen, forklarer vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ved 18.30-tiden oplyser Sund & Bælt på Twitter, at der ikke længere er kødannelse ved broen.
Tidligere søndag betød to mindre uheld på Vestmotorvejen med nogle timers mellemrum, at motorvejen i korte perioder kun var farbart i et spor.
Uheldene fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til at komme med følgende formaning på Twitter:
- VIGTIGT i trafikken her sidste søndag i skoleferien at trafikanterne holder afstand og viser hensyn, så vi undgår alle de her småuheld.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker