Flere søger erhvervsuddannelse - men flest vælger gymnasiet
Flere unge søger erhvervsuddannelser. Hver tredje af dem vælger en eux, hvor de både får svendebrev og studenterhue. Foto: Scanpix/Søren Bidstrup/arkiv
Scanpix/Søren Bidstrup/arkiv
Se her hvordan de unge søgte ind på Lolland og Falster.
Flere unge søger igen en erhvervsuddannelse. I år har 19,4 procent søgt ind på en erhvervsskole, mens det sidste år var 18,5 procent, viser nye søgetal fra Undervisningsministeriet.
Stigningen på lidt under et procentpoint kommer efter flere år, hvor andelen af unge, der har søgt en erhvervsuddannelse, er faldet.
Undervisningsministeren glæder sig over udviklingen.
- Det er skønt at se, at vi har fået knækket kurven, så der er flere unge, der vælger en erhvervsuddannelse, siger Merete Riisager (LA).
Der er dog stadig et stykke vej til regeringens målsætning om, at 30 procent skal søge en erhvervsuddannelse i 2025.
- Vi skal helt klart have tallet længere op. Blandt andet ved at se på, hvordan vi kan styrke de praktiskfaglige fag i udskolingen, men også ved at se på kvaliteten af erhvervsuddannelserne siger Merete Riisager.
Næsten hver tredje af de elever, der søger en erhvervsuddannelse, vælger en såkaldt eux-uddannelse, hvor man både får et svendebrev og en studenterhue, som giver dem mulighed for at søge videre på en videregående uddannelse.
De gymnasiale uddannelser er fortsat de mest populære, og knap tre ud af fire unge vælger en gymnasial uddannelse. Søgningen er dog faldet fra 74 procent i 2017 til 73,1 procent i år.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde