Antallet af ledige job på hovedstadens sygehuse er næsten halveret i løbet af det seneste år, viser rapport. Finanskrisen er en væsentlig årsag til.
Finanskrisen og en usikker privatøkonomi bidrager nu til, at sygeplejersker og andet sundhedspersonale i stort antal vender tilbage til sikre, faste job på de offentlige sygehuse. Det skriver berlingske.dk.
Mens antallet af ledige stillinger den 31. marts sidste år lå på 1727, er tallet i år styrtdykket til 1066, fremgår det af en årsberetning fra personaleområdet i Region Hovedstaden.
- Det er meget tilfredsstillende, at vi ser ud til at have brudt den negative spiral, siger regionsdirektør Helle Ulrichsen. Hun vurderer, at udviklingen formentlig hænger sammen med den økonomiske krise, som gør, "at folk kigger sig om efter lidt mere sikre stillinger".
Regionen har understøttet udviklingen ved forskellige bestræbelser på at skabe mere attraktive arbejdspladser ved hjælp af diverse personalegoder så som tilbud om personlige sundhedstjek, kostvejledning og mentorordninger. En medvirkende faktor menes også at have været, at regionen har indført forbud mod brug af vikarer fra eksterne bureauer, hvilket har fået et stort antal sundhedsmedarbejdere til at søge ind i en stribe nyoprettede interne bureauer ude på de enkelte sygehuse - og derfra i nogle tilfælde over i faste stillinger.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker