Selv om der er gode sundhedstakter i finansloven mellem regeringen og Dansk Folkeparti, så savner Danske Patienter mere hjælp til danskere, der har overlevet en sygdom og gerne vil videre i livet.
Finanslovaftalen giver penge til rehabilitering af kræftoverlevere og hjerneskadede. Men stod det til Danske Patienter, burde en række andre patientgrupper også have hjælp til at komme sig oven på et hårdt sygdomsforløb.
Det gælder for eksempel gigtpatienter, invaliderede efter en ulykke, mennesker med psykiske sygdomme og andre patienter, der som følge af sygdom har fået nedsat deres funktionsevne fysisk, psykisk eller socialt.
- For disse patienter er det helt afgørende, at sundhedsvæsnet støtter op med sammenhængende indsatser, der kan sikre, at de kan genvinde funktionsniveauet og komme tilbage til et godt liv og eventuelt til et job, siger Danske Patienters formand, Lars Engberg.
Danske Patienter påpeger, at kun 13 procent af danskerne, der har haft en kritisk hjertesygdom, får i dag fuld rehabilitering, selv om en effektiv rehabilitering både giver bedre livskvalitet og bedre muligheder for at vende tilbage til et job.
- Undersøgelser peger på, at investeringen er tjent hjem inden for et år via færre sygedagpenge, øget beskæftigelse og færre genindlæggelser på sygehusene, siger Lars Engberg, der kalder det en dårlig prioritering ikke at hjælpe alle med brug for rehabilitering.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker