Politikerne vil have os til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det har sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre tilsyneladende taget til sig. Det viser nye tal fra Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA)
- Flere og flere sygeplejersker har de seneste år valgt at udskyde efterlønnen, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, i en pressemeddelelse.
I 2007 valgte en fjerdedel af de sundhedsprofessionelle at gå på efterløn, når de fyldte 60 år. I 2009 var det kun godt en sjettedel. Og udviklingen ser ikke ud til at vende.
- Kigger vi på de første fem måneder af 2010, kan vi se, at tendensen fortsætter, siger Grete Christensen.
Ifølge sygeplejerskernes formand viser tallene, at den enkelte er blevet bedre i stand til selv at tage stilling til efterlønnen.
- Jeg er overbevist om, at grundig og korrekt information om de forskellige muligheder, får flere til at udskyde efterlønnen, siger hun og fortsætter.
- Derfor kan det også frustrere mig meget, at efterlønsdebatten bliver ved med at dukke op. For og imod. Igen og igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker