Jagten på den person, der dræbte 77-årig kvinde i Hornbæk, fortsætter i weekenden.
Politiet undersøger lørdag en række tip om drabet på en 77-årig kvinde i Hornbæk, ligesom betjente taler med lokale i forsøget på at indkredse gerningsmanden.
- Et stort hold efterforskere er på arbejde for at følge op på henvendelser og fortsætte med forhøringer i området, siger vicepolitiinspektør Flemming Poulsen i Nordsjællands Politi.
Den 77-årige Ellen Ingwersen blev torsdag fundet dræbt i et udhus ved sit hus på Lodsens Vej i Hornbæk. Naboerne havde meldt kvinden savnet, og politiet var ved at indlede en grundig gennemsøgning af området, da hun blev fundet i udhuset.
Muligvis er der tale om rovmord, og noget taler for, at der er tale om en person fra lokalområdet.
- Min vurdering er, at vi skal finde gerningsmanden lokalt, for man kommer ikke lige forbi den adresse, siger Flemming Poulsen.
Ellen Ingwersen blev dræbt af stump vold mod kraniet. Forbrydelsen skete formentlig mandag ved 15-16-tiden, mener politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker