Togdriften mellem Flensborg og København får fra årsskiftet et markant løft, når DSB begynder at køre Intercitytog mellem Østerport og Flensborg hver anden time.
Med Intercitytoget til Flensborg får sønderjyderne flere og bedre forbindelser til Hamburg, Berlin og resten af Europa.
- Vi håber, at det kan være med til at flytte kunder fra luftfarten og vejene over i togene. Det er en fordel for miljøet og for den enkelte kunde, der undgår køerne i lufthavnen og på vejene, og som kan ændre rejsetid til arbejdstid, siger DSB's administrerende direktør Søren Eriksen.
For DSB kunder bosat mellem Vamdrup og Tinglev betyder forbedringen, at de fremover får Intercitytog hver time i stedet for kun hver anden time.
- Vi har allerede nogle attraktive Orange-tilbud. Når vi med ét slag fordobler afgangsfrekvensen til 16-17 afgange dagligt, kan vi for alvor tage kampen op med Cimber Sterling i indenrigstrafikken, siger Søren Eriksen. Han henviser til, at Cimber Sterling blot flyver fire gange dagligt.
InterCity-togene mellem Østerport og Flensborg erstatter samtidig regionaltogene mellem Fredericia og Padborg. Det betyder, at kunderne, der rejser lokalt, får IC3-tog i stedet for MR-tog.
Valget er faldet på IC3-togene, fordi ti af dem allerede er udrustet med tysk strækningsradio og det tyske sikkerhedssystem Industri.
- Indsættelsen af Intercitytogene betyder også, at kunderne får moderne og mere komfortable tog. På Sjælland har nyere tog medført en markant stigning i tilfredsheden med rejsen, siger Søren Eriksen.
Aftalen om den nye togdrift sker på baggrund af en ny aftale mellem DSB og den tyske trafikmyndighed LVS.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde