Det sker, fordi Banedanmark benytter påsken til at lave sporarbejde langs Kystbanen i Nordsjælland, mellem Østerport og Københavns Hovedbanegård, mellem Hobro, Aalborg og Frederikshavn og mellem Herning og Silkeborg.
- En stor del af vores pendlere holder påskeferie, og derfor har vi i påsken rent faktisk færre kunder i vores tog og afvikler derfor sporarbejder i perioden, fortæller Tony Bispeskov, der er trafikinformationschef i DSB.
Togpassagererne i påsken er typisk personer, der skal holde ferie - de såkaldte fritidsrejsende.
- Men de fritidsrejsende orienterer sig normalt på rejseplanen, som tager højde for sporarbejdet, siger han.
- Derfor vil ændringerne for dem være af mindre karakter i langt de fleste tilfælde, siger Tony Bispeskov.
Det mest omfattende sporarbejde er fra lørdag aften den 31. marts og frem til 2. påskedag den 9. april. Det er mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport, hvor der kun kører S-tog i perioden.
- Det andet store sporarbejde er oppe i det nordjyske fra den 5. april til den 8. april, hvor vi i forvejen har nogle udfordringer. Det er mellem Hobro, Aalborg og Frederikshavn, siger han.
Der er i forvejen indsat busser mellem Aalborg og Lindholm som følge af den ødelagte Limfjordsbro.
I påsken vil der køre busser i stedet for tog på Kystbanen i Nordsjælland på nogle afgange, det samme gør sig gældende på Arrivas strækning mellem Herning og Silkeborg.
Når påsken er fordi, vil det overståede sporarbejde til gengæld være til stor glæde for passagererne, siger Tony Bispeskov.
- Sporene bliver bedre, og det vil sige, at de fejl, der ind imellem kan opstå på spor og skinner, de optræder ikke med samme hyppighed, siger han og understreger, at det "ikke er fordi, der sker fejl tit".
Se mere om de ændrede tog på: http://www.dsb.dk/kundeservice/trafikinformation/aendringer-i-trafikken/
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde