Finanskrisen trækker nu tæppet væk under flere tusind unge, der ikke kan komme i praktik. På en måned er antallet af unge, der mangler en praktikplads steget med 837. Det svarer til 15 pct.
Den 20. juli manglede der 5587 praktikpladser. Den 20 august var antallet steget til 6424.
Manglen på pladser betyder i værste fald, at de unge ikke kan gøre deres uddannelse færdig. På kort sigt er frygten, at en del af de unge helt dropper ud af uddannelsessystemet og aldrig kommer i gang igen. Andre må begynde forfra på en anden uddannelse.
På længere sigt frygter LO, DA og undervisningsminister Bertel Haarder (V) at endnu flere unge vil fravælge en erhvervsuddannelse. Kun 17,3 procent af eleverne i 9. og 10. klasse har i år valgt en erhvervsuddannelse.
- Efterårets helt store prioritering bliver at sikre, at systemet kan give de unge en praktikplads, uanset at der er finanskrise eller ej. Vi skal nu sikre os, at staten, kommunerne og virksomhederne tager de unge, som de kan. Derudover skal vi sikre, at skolepraktikken er så godt dimensioneret, at alle kan få en praktikplads uanset den økonomiske situation. Ellers er jeg bange for, at vi taber en ungdomsgeneration, siger LO-sekretær Ejnar K. Holst.
LO og DA har allerede aftalt en række møder med undervisningsministeren, hvor blandt andet sikring af skolepraktik skal diskuteres.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned