Flere tusinde vil gå fakkeloptog for krigsofre i Aleppo
Onsdag aften er der fakkeldemonstration foran Christiansborg for de civile ofre for kampen om den syriske storby Aleppo, som regimet i landet nu har genvundet kontrollen over. Foto: AP/Uncredited
AP/Uncredited
Mogens Lykketoft og Shaka Loveless optræder onsdag til en fakkeldemonstration for de civile syrere i Aleppo.
Op mod 5000 har allerede tilmeldt sig en fakkeldemonstration på Christiansborg Slotsplads onsdag aften.
Demonstrationen er arrangeret til støtte for de civile ofre for massakren i den syriske storby Aleppo.
Det er Mellemfolkeligt Samvirke og den syriske menneskerettighedsaktivist og læge Haifa Awaad, der står bag.
Demonstrationen er på kort tid stablet på benene, efter at det syriske regime med hjælp fra russisk militær tirsdag sikrede sig kontrollen over byen, der i flere år har været delt mellem oprørsstyrker i øst og regeringsstyrker i vest.
Arrangørerne skriver på Facebook, at de civile i Aleppo "er udsat for et massivt overgreb på deres basale menneskerettigheder: Retten til livet".
Forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, Helle Munk Ravnborg, uddyber over for Ritzau:
- En stor del af Aleppos befolkning, især i øst, har siden juli måned ikke haft forsyninger af fødevarer, vand og medicin. Det har de stærkt brug for.
- Så der er behov for, at verdenssamfundet følger FN's opfordring og sørger for, at forsyningerne kommer frem, siger hun.
Demonstrationen handler samtidig om at markere over for Rusland og Syrien, at "verdenssamfundet holder meget stærkt øje med, om menneskerettigheder bliver respekteret", fortæller Helle Munk Ravnborg.
Både børn og kvinder i Aleppo blev dræbt i noget, der minder om likvideringer, forlød det tirsdag.
Hele distrikter ligger i ruiner efter de voldsomme kamphandlinger.
En række kendte taler desuden til fakkeldemonstrationen.
Blandt andet kommer Mogens Lykketoft (S), tidligere formand for FN's Generalforsamling, samt journalist og forfatter Nagieb Khaja.
Derudover vil både Shaka Loveless og Isam B spille musik for de potentielt flere tusinde fremmødte.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned