Selvom Østdanmark i de kommende 10 år vil opleve anlægs- og renoveringsprojekter for 140 milliarder kroner til blandt andet metro, jernbane og sygehuse samt Femern Bælt-forbindelsen, så vil der i 2024 alligevel mangle jobs til 54.000 ufaglærte på Sjælland, skriver Frederiksborg Amts Avis, torsdag. Sådan lyder prognosen i det »tværregionale analyseprojekt i Østdanmark«, som Region Hovedstaden og Region Sjælland netop har offentliggjort.
- Allerede nu kan vi se, at arbejdsmarkedet vil få et overskud af ufaglærte, som vokser sig større år for år. Udfordringen bliver at uddanne denne gruppe, så vi i 2024 undgår at stå med en stor gruppe, der ikke er arbejde til. Fremskrivningen peger på, at op mod 54.000 ufaglærte kan stå uden et job i Østdanmark i 2024. Det er en ubalance, vi skal udligne, hvis vi skal sikre vækst og velfærd, lyder det fra de to regionrådsformænd Vibeke Storm Rasmussen (S) i Hovedstaden og Steen Bach Nielsen (S), Sjælland.
Prognosen er baseret på det samlede antal beskæftigede i Østdanmark og medregner dem, der pendler ind og ud af regionen. Efterspørgslen på uddannet arbejdskraft forventes at stige støt frem til 2024, mens det samlede antal personer med en faglært eller en videregående uddannelse vil stagnere i samme periode.
Den manglende tilbøjelighed til at uddanne sig forventes at resultere i en ubalance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft i Østdanmark, hedder det i rapporten. Og der er derfor brug for nye uddannelsesmodeller, hvor man blandt andet kan fange den restgruppe på cirka 20 procent af en af ungdomsårgang, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse, siger Marianne Stendell (S), formand for udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, Region Hovedstaden.
- Unge ufaglærte skal kunne godskrive de erfaringer de får i job, som led i at tage en faglært uddannelse. Det sætter vi nu et forsøgsprojekt i gang for op til 300 unge i Gribskov og Halsnæs kommuner, siger hun.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned