De danske unge gider i stigende grad ikke at holde fri fra studierne, men fortsætter med at læse. Det skriver Berlingske Tidende.
En Gallup-rundspørge for avisen viser, at over en tredjedel af unge mellem 15 og 25 år ikke har planer om at holde et sabbatår.
Blandt de unge mænd er det næsten halvdelen, der fravælger et friår, mens det er 30 procent af kvinderne, der enten ikke har holdt eller har planer om at holde et sabbatår.
- Det er en tendens, der nu for alvor slår igennem, at så mange unge hverken overvejer eller allerede har taget et sabbatår, siger studiechef på Københavns Universitet, Claus Nielsen.
Han er overrasket over, at 38 procent ifølge Gallup-rundspørgen svarer nej til, at de har taget et sabbatår, og at det for de unge mænd er helt oppe på 46 procent.
- For bare fem-seks år siden var der langt flere, som valgte at tage et sabbatår, inden de gik i gang med studierne. Men der er sket en klar ændring, siger Claus Nielsen.
Studiechefen forklarer stigningen i fravalget af sabbatår med blandt andet de nye optagelsesregler, som trådte i kraft i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde