Er man fuld, så er man fuld. Og der er ingen genveje til ædruelighed.
Alligevel tror hver fjerde unge under 30 år, at man kan nedbringe promillen med forskellige husmandsfinter.
Det viser en ny rundspørge, som Trygfonden og Rådet For Sikker Trafik har foretaget blandt 1012 myndige danskere, herunder 175 mellem 18 og 30 år.
Den mest udbredte skrøne, er, at man kan speede forbrændingsprocessen op ved at danse, løbe eller dyrke anden form for fysisk aktivitet.
85 procent af de unge, der tror på alkoholskrønerne, mener, at promillen kan nedbringes ad denne vej.
- Det har absolut ingen virkning på din forbrændingstid at danse, løbe, hoppe eller lignende. Når du først har drukket dig fuld, er der kun en ting at gøre, og det er at vente på, at din lever har forbrændt alkoholen, siger Michelle Lykke Laviolette i en pressemeddelelse.
Hun er projektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Andre udbredte myter er ifølge undersøgelsen, at man kan slippe af med branderten ved at spise, sove, drikke vand eller kaffe.
Rådet for Sikker Trafik frygter, at drukmyterne fører til spritbilisme blandt de unge.
Statistikkerne viser nemlig, at de unge dobbelt så ofte er spirituspåvirkede, når de er involverede i alvorlige færdselsuheld, i forhold til resten af den voksne befolkning.
- Ulykkesstatistikken for unge viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi får punkteret disse myter. Alkohol og bilkørsel skal ikke blandes sammen, siger Michelle Lykke Laviolette.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde