Flere veje ved Aarhus er spærret efter oversvømmelser
Som ved den nylige stormflod, der ramte Danmark, kan weekendens regn føre til oversvømmelser, selv om det nok ikke når op på det samme niveau. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et regnområde skal søndag passere Danmark. Det kan ifølge DMI føre til flere oversvømmelser nogle steder.
Flere veje omkring Aarhus er søndag morgen spærret på grund af oversvømmelser.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort på trafikinfo.dk.
Det gælder blandt andet Søskovvej og Holmbækvej, som ligger vest for Aarhus.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har advaret om, at regn i weekenden kan føre til oversvømmelser.
Det skyldes, at vandstanden i forvejen er høj i de danske vandløb som følge af den seneste tids nedbør.
Ifølge vagthavende meteorolog ved DMI Trine Pedersen har der været sporadisk regn i løbet af natten.
Regnvejret ventes dog først for alvor at tage til i løbet af søndagen.
- Der ligger et udbredt regnområde, som skal passere i dagstimerne, siger hun.
Omkring 05.30 søndag morgen ligger regnområdet over den sydligste del af Sønderjylland, Ærø og det sydlige Langeland.
Sammenlagt kan der ifølge DMI i perioden fra natten til søndag og frem til natten til mandag falde mere end 30 millimeter regn over Vest- og Nordjylland.
Som ved den nylige stormflod, der ramte Danmark, kan det altså føre til oversvømmelser, selv om det nok ikke når op på det samme niveau.
- Der er mange steder, hvor vandstanden er høj, og nu får de endnu mere regn, siger Trine Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker