Der skal uddannes tilstrækkeligt plejepersonale til at pleje ældre og syge. Derfor må kommuner og regioner få hænderne op af lommerne og skaffe de nødvendige praktikpladser. Det mener et bredt flertal på Christiansborg bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og SF.
Udmeldingen kommer, efter at 5000 ansøgere til social- og sundhedsuddannelserne har fået afslag på deres ansøgning. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder afslagene "meningsløse". Han vil se på, om en del af de ekstra praktikpladser, som regeringen vil finansiere, skal gå til sosu-uddannelserne.
- Nu har man chancen. Hvis ikke kommunerne og regionerne kan se fornuften i at rekruttere sosu'er nu, har jeg ikke meget tillid til deres dømmekraft, siger undervisningsministeren, der har opbakning fra DF.
Haarder påpeger samtidig, at kommunerne og regionerne i år har oprettet 600 pladser færre end aftalt.
SF kalder det "vanvittigt" at afvise de mange ansøgere. Løsningen skal dog ikke være at skære i puljen til håndværkerlærlingenes praktikpladser. I stedet skal der findes penge til at hjælpe begge grupper, mener SF's uddannelsesordfører, Nanna Westerby.
Antallet af pladser på sosu-uddannelserne fastsættes af stat, regioner, kommuner og fagbevægelsen, men sosu-skolerne melder om et voksende ansøgerfelt.
- Vi må forholde os til den store søgning og se på, om der er pladser nok, siger Erik Nielsen (S), formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i kommunernes forening til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker