Efter at DR har afsløret flere uduelige læger fra tredjeverdenslande, vil et flertal i Folketinget nu have gennemgået alle autorisationer, der er udstedt de seneste otte år til læger fra lande som Congo, Indien og Egypten.
- Dem kan vi blive nødt til at have kontrolleret og testet for at se, om de kan arbejde videre i Danmark, siger sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt til DR Nyheder.
SF og Socialdemokraterne er enige.
I 2002 ændrede regeringen reglerne. Før skulle lægerne fra tredjeverdenslande bestå flere fagprøver med det samme, før de fik en varig autorisation.
Nu kan de vente i hele to år, før de skal op til prøverne.
I mellemtiden må de arbejde med en midlertidig autorisation udelukkende på baggrund af deres medbragte papirer, som kan være mangelfulde eller ligefrem forfalskede.
Socialdemokraterne har vi indkaldt sundhedsminister Bertel Haarder (V).
- Vi kan jo starte med at få undersøgt, hvor mange læger, det egentligt drejer sig om, og hvor de har ansættelse i dag i vores sundhedsvæsen, siger den socialdemokratiske sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.
Derudover kræver SF, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en undersøgelse Sundhedsstyrelsens arbejde med at udstede autorisationer.
- Jeg er fuldstændig forbløffet over, at der slipper nogen igennem, som ikke er læger, siger sundhedsordfører Lone Dybkjær fra Det Radikale Venstre.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet