Flest boliger på tvangsauktion i Region Sjælland

Finanskrisen har for alvor slået igennem på det danske boligmarked - og ikke mindst i Region Sjælland, hvor antallet af tvangsauktioner relativt set er højere end noget andet sted i landet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra BRF Kredit.
Ialt har 755 boliger på Midt- og Sydsjælland samt Lolland-Falster været på tvangsauktion i løbet af det seneste år. Og som det eneste sted i landet er antallet af tvangsauktioner steget i Region Sjælland i perioden fra december sidste år til januar i år.

Og umiddelbart er der ikke tegn på, at situationen bliver bedre foreløbig, mener BRF Kredit.

- Vores forventning er, at der fortsat vil ske en normalisering af antallet af tvangsauktioner på landsplan, og vi finder det ikke urealistisk, at vi skal op på et niveau i nærheden af 500 tvangsauktioner om måneden.
- Det kan lyde af meget, men man skal huske på, at vi kommer fra historisk lave niveauer, og at der fortsat er meget langt op til de niveauer vi eksempelvis så som følge af kartoffelkuren. De niveauer skal vi næppe op at nå, hedder det i pressemeddelelsen.




Regionen er det område i Danmark, hvor relativt flest boliger er kommet på tvangsauktion i løbet af det seneste år.

Offentliggjort Sidst opdateret