Flittige og intelligente elever dropper erhvervsskolerne
Erhvervsskolerne har udviklet sig til en skraldespand for den dårligste femtedel af en ungdomsårgang.
Sådan lyder det fra professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, på baggrund af en ny undersøgelse, han har lavet blandt folkeskolens afgangselever, skriver Jyllands-Posten.
Det er første gang, at man har bedt lærerne om at bedømme deres egne elevers intelligens, flid og motivation på en skala fra ét til fem, hvor fem er det bedste.
Undersøgelsen blandt i alt 4785 elever viser, at de elever, der skal på en erhvervsskole for at blive for eksempel tømrer eller elektriker, er markant mindre flittige, begavede og motiverede end deres kammerater, der skal på gymnasiet.
Eksempelvis scorer de kommende erhvervsskoleelever 3,17 på motivation, mens de fremtidige studenter får et snit på 4,13, skriver Jyllands-Posten.
- Der er et eller andet fuldstændigt ravende galt, når erhvervsskolerne får fat i en stadig mindre andel af en årgang og stort set kun tiltrækker den svage elevgruppe, som er dårligere begavet fra naturens hånd og mindre arbejdsomme, siger Niels Egelund til avisen.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at der må indføres strammere krav for at komme ind på erhvervsskolerne.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini kan godt se problemet, skriver Jyllands-Posten, men hun afventer anbefalinger, som ligger klar fra en arbejdsgruppe til maj, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde