Nu får FN-medarbejderne på Haiti snart en lejr, de kan hvile ud i. Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med styrelser i andre lande sendt en teltlejr mod Haiti. Og den er nu ved at nå frem, siger Steen Ramsgaard, pressemedarbejder i styrelsen.
- Flyet landede i Puerto Rico mandag morgen dansk tid for at tanke op. Selv om få fly kan lande på Haiti, har flyet med lejren høj prioritet. Lejren er ekstrem vigtig for FN-indsatsen, siger Steen Ramsgaard.
Beredskabsstyrelsen har sendt syv folk med lejren, der skal fungere som en slags hovedkvarter for FN. Seks af de udsendte skal stille lejren om og drive den, mens en udsendt koordinator er med for at holde styr på logistikken.
- Det er helt afgørende med koordinering mellem lejren og alle FN's medarbejdere i landet. Derfor har vi sendt en erfaren medarbejder med den skandinaviske lejr, fortsætter Steen Ramsgaard.
Lejren blev løbet af weekenden sendt af sted fra Sverige og skal kunne bruges i tre måneder.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet