I takt med, at askeskyen fordufter og stadig flere lufthavne bliver genåbnet rundt om i Europa, går det den modsatte vej i Grønland.
Landets lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit, har måtte onsdag klokken 8 dansk tid udvide flyveforbuddet over øen, så det blandt andet også omfatter Kangerlussuaq Lufthavn, der har flyvninger til Danmark.
Forbuddet, der løber frem til tidligst onsdag klokken 14 dansk tid, gælder for området fra 67 grader og 30 minutter nord og sydover.
Det betyder, at luftrummet fra og med Aasiaat på vestkysten og Nerlerit Inaat og Illoqqortoormiut på østkysten stadig er åbent.
På trods af det nuværende forbud planlægger Air Greenland alligevel at gennemføre flyvningen over Atlanten onsdag i tilfælde af, at situationen ændrer sig. Det meddeler Mittarfeqarfiit.
Grønlands Radio kunne tirsdag berette, at flere hundrede turister og forretningsrejsende er strandet rundt omkring i Grønland. Alene i Nuuk venter omkring 100 mennesker på at komme hjem.
Efter mere end fem døgn med flyveforbud har den statslige lufttrafiktjeneste, Naviair, igen åbnet for flyvninger over Danmark. Indtil videre er luftrummet åbent frem til klokken 02.00 natten til torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker