En gruppe unge på Nørrebro angreb lørdag aften en politipatrulje på Nørrebro i København. Det lykkedes de unge at befri en anholdt kammerat.
Med hænderne i håndjern på ryggen lykkedes det lørdag aften ved 18-tiden for en ung mand at flygte fra politiet på Nørrebro. Den unge mand var kort forinden blevet anholdt af en politipatrulje, som havde set ham køre hasarderet på Nørrebrogade. Han blev placeret på politibilens bagsæde med håndjern på, men da patruljen skulle til at køre fra stedet igen, bliver politibilen omringet af en gruppe ophidsede unge, hvoraf nogle kaster sten mod bilen, oplyser den centrale vagtleder hos Københavns Politi. Da de to betjente stiger ud af bilen for at få dæmpe gemytterne ned, lykkes det den anholdte formentlig med hjælp fra sine kammerater at komme ud af politibilen og flygte fra stedet.
Der går dog kun cirka et kvarter før politiet anholder ham igen i en nærliggende lejlighed i Mjølnerparken. Ved anholdelse nummer to, har manden stadig håndjernene på.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker