Flygtningestrømmene i Nordafrika har ikke sat spor i det danske flygtningetal.
Tværtimod har udlændingemyndighederne i årets første måneder kunnet notere et bemærkelsesværdigt fald i antallet af mennesker, der søger om asyl i Danmark. Det skriver Politiken.
- Sidste år kom der omkring 100 asylansøgere om ugen, mens tallet de seneste måneder er faldet til mellem 70 og 80, siger vicepolitiinspektør Claus Birkelyng, der er leder af Nationalt Udlændingecenter i Sandholmlejren.
- Der er altid en vis forsinkelse i tallene, hvilket kan være en del af forklaringen. Men det hænger sikkert også sammen med, at nordafrikanske flygtninge hellere søger mod andre lande i Europa som eksempel til Frankrig.
Danmarks nye flygtninge- og integrationsminister, Søren Pind (V), vil helst bidrage til løsningen som udviklingsminister ved at give støtte til flygtningelejre i de nordafrikanske lande.
- Hvis det kan håndteres i nærområderne, er det langt at foretrække. Og indtil videre lader flygtningesituationen i Nordafrika ikke til at blive et så stort problem.
- Men hvis vi antager det værste i Libyen, får vi selvfølgelig nogle problemer. Så er der en realitet, vi må forholde os til, siger Søren Pind.
Herhjemme er den klart største gruppe asylansøgere afghanerne efterfulgt af iranere og kurdere fra Syrien.
Sidste år søgte omkring 5.000 mennesker asyl i Danmark, hvoraf omkring 2.000 fik opholdstilladelse.
Til sammenligning modtog Sverige godt 31.000 asylansøgere, som for de flestes vedkommende var somaliere og serbere. Men svenskerne gav værd at bemærke kun asyl til små 9.000, mens resten af ansøgningerne blev afvist.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde