Flyrute fra Midtjylland til København lukker ned igen
Flyene i Midtjyllands Lufthavn vil holde stille i starten af det nye år. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Få bookinger og ophør af støtteordning gør, at flyrute mellem Karup og København lukker midlertidigt.
Flyruten fra Midtjyllands Lufthavn i Karup til Københavns Lufthavn i Kastrup lukker ned fra 30. december og foreløbig til 21. februar.
Det skriver luftfartsmediet Check-In.
Danish Air Transport, DAT, der er operatør på ruten, har taget beslutningen, fordi statslige støtteordninger, der har været med til at understøtte ruten, ophører ved årsskiftet, skriver Check-In.
Derudover har man efter de nye restriktioner og tiltag mod coronavirus oplevet et fald i passagerbookinger efter jul og nytår.
Ruten, der blandt andet benyttes af mange erhvervsrejsende, har levet en omskiftelig tilværelse i 2020 på grund af coronakrisen. Det er tredje gang i år, ruten lukkes ned.
Den blev første gang lukket midlertidigt ned i marts og åbnede igen i august. Flyruten lukkede igen ned i slutningen af september på reduceretniveau og åbnede igen i starten af november, selv om det egentlig var meningen, at lukningen skulle vare indtil sidst i december, skriver Check-In.
Borgmester i Holstebro Kommune og formand for Midtjyllands Lufthavn H.C. Østerby (S) satte i oktober ord på, hvor alvorlig lufthavnens nedlukninger var for området.
- Det er sådan set, plejer jeg at sige, vores livsnerve, at vi har lufthavnen og kan komme hurtigt til København og hurtigt hjem igen - eller kan komme hurtigt til København og ud i den store verden. Det er en helt forfærdelig situation, vi er i lige nu, sagde han til Radio4 ifølge Viborg Folkeblad.
Flybranchen generelt er hårdt ramt af coronakrisen, der i lange perioder har holdt de fleste fly på jorden. Lige nu fraråder regeringen eksempelvis ikke-nødvendige rejser til hele verden.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet