Flere af landets store sygehuse melder om akutte pladsproblemer på de intensive afdelinger.
Det går ud over de livstruede intensivpatienter, som ofte bliver flyttet rundt mellem sygehusene, skriver Ekstra Bladet.
En rundringning, som avisen har foretaget til landets største sygehuse, viser, at 10 ud af 15 sygehuse har overflyttet sammenlagt 44 intensivpatienter til andre sygehuse inden for de seneste 14 dage.
Det gælder blandt andet Rigshospitalet, Odense Universitets Hospital, Aalborg Sygehus og Aarhus Sygehus.
- Flytninger af intensivpatienter har alvorlige konsekvenser og kan i værste fald betyde døden for patienten, siger Morten Freil, der er direktør for paraplyorganisationen Danske Patienter, til Ekstra Bladet.
Flere overlæger bakker op:
- Selv om vi forsøger at flytte de patienter, der bedst kan tåle det, er det stadig nogle af de mest syge patienter, som ikke har godt af at blive flyttet. Det er et stort problem, siger ledende overlæge på Aarhus Sygehus' intensivafdeling Hans Skriver Jørgensen.
Ifølge Ekstra Bladet har flytteballaden på sygehusene betydet i hvert fald ét dødsfald, hvor en 76-årig mistede livet efter en 300 kilometer udmattende transport mellem tre forskellige sygehuse.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde