FN fastslog i en rapport fredag, at selv om missionerne sidste år blev foretaget med stor præcision og fast beslutsomhed om at undgå civile ofre, så var der alligevel civile blandt ofrene.
Under Natos 18.000 togter blev mindst 60 civile dræbt og 55 såret ifølge FN-rapporten.
Flest dødsofre kostede et luftangreb den 8. august ved byen Majer. Her dræbte Nato-bomber i to angrebsbølger i alt 34 mennesker, mens 38 civile blev såret.
Den dag var også danske fly på vingerne, men det ser ikke ud til at have været i det område, hvor bomberne over de civile faldt. Det fremgår af tidligere fremlagte oplysninger om de danske F-16-flys missioner. Flyvertaktisk Kommando har dog ingen kommentarer til den nye rapport.
Hverken om konkrete missioner eller om, hvorvidt danske bomber kan have forårsaget nogle af de drab på civile, der er omtalt i FN's rapport.
- Vi går ikke ind i detaljer omkring specifikke bombemissioner. Det har vi ikke gjort under hele missionen. Det sker af hensyn til vores egen sikkerhed og de allieredes, siger Thorbjørn Forsberg kommunikationsmedarbejder ved Flyvertaktisk Kommando.
Ifølge ham er det fordi, missionen er en Nato-mission og ikke en dansk.
I FN-rapporten står der, at undersøgelseskommissionens medlemmer har set flere eksempler på, at Nato bombede mål, der ikke bar præg af, at Gaddafi-styrker var militært til stede.
- Kommissionen var ikke i stand til at uddrage konklusioner i sådanne tilfælde på basis af den information, Nato har leveret, og anbefaler yderligere undersøgelser, hedder det.
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) sagde fredag, at den udstationerede danske flystyrke i hvert eneste tilfælde sikrede sig, at der kun blev kastet bomber mod mål, som lå inden for Folketingets og FN's mandat.
- Den vurdering har vi for Danmarks vedkommende lavet helt konsekvent før hver mission, siger Nick Hækkerup.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde