I en intern mail fra chefen for FN's klimasekretariat får Danmark stærk kritik for sin indsats både op til og under klimatopmødet i København.
E-mailen har indtil nu kun været kendt af en lille gruppe udvalgte personer, men i morgen offentliggøres den i en ny bog.
Bogen afslører en intern e-mail fra FN's klimachef Yvo de Boer sendt til
medarbejdere i FN.
I e-mailen skriver han, at Klimatopmødet i København var langt fra den historiske aftale, som alle havde håbet på, og det var der mange grunde til - blandt andet interne stridigheder i det danske formandskab.
Yvo de Boer vil ikke udtale sig til 21SØNDAG om e-mailen, men til gengæld
melder han meget klart ud i mailen, at COP 15 ikke var en sejr:
- Ved begyndelsen af COP'en sagde jeg, at vi havde brug for en lagkage i tre
lag. Det, vi endte med, var en var en muffin af tvivlsom herkomst.
I mailen, som er skrevet tre dage efter COP 15 er afsluttet i København,
kritiserer Yvo de Boer det danske formandskab, blandt andet på grund af lækket af den danske tekst på topmødets anden dag, som skabte stor vrede blandt ulandene.
- Det danske papir, som blev præsenteret ved et uformelt møde ugen før COP'en ødelagde to års arbejde med et hug, skriver klimachefen og fortsætter:
- Alle vores forsøg på forebygge, at dette skulle ske mislykkedes. Mødet, hvor
det blev fremlagt var uannonceret og papiret var ubalanceret. Det afslørede
også, at der var to skoler i det danske formandskab.
Ifølge Yvo de Boer var problemet blandt andet, at der var splittelse i den
danske formandskabslejr mellem Klimaministeriet og Statsministeriet.
Hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen eller tidligere klimaminister Connie Hedegaard vil kommentere på kritikken i den opsigtsvækkende e-mail.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned