FN opfordrer kraftigt Danmark til at oprette en ombudsmand for børn.
Det er en af hovedkonklusionerne i en rapport, som FN's Børnekomité har udarbejdet om børns rettigheder i Danmark.
Børnekomitéen "beklager dybt", at den danske stat ikke har rettet sig efter tidligere anbefalinger og oprettet en ombudsmand for børn.
Formand for Børnerådet i Danmark, Lisbeth Zornig Andersen, er helt enig med FN i, at en ombudsmand for børn vil være en markant forbedring for børns rettigheder.
I dag må børn ligesom vokse gå til Folketingets Ombudsmand, hvis de vil klage over systemfejl, men det var der kun to, der gjorde i 2010.
- Når børn bliver klemt i systemet, skal de have et sted at gå hen. Det handler ikke om, hvorvidt de må få pålægschokolade på madpakken, men reelle systemfejl. En ombudsmand for børn kan dels hjælpe børn med klagemuligheder, men også komme med idéer, der sikrer børns rettigheder, siger Lisbeth Zornig Andersen.
Hun tror også, at en ombudsmand kan have en præventiv effekt.
- En ombudsmand kan afdække nogle grimme sager og forebygge, at det sker igen. Det skal være en overvågning af børns rettigheder, siger Lisbeth Zornig Andersen.
En børneombudsmand i Danmark er fremadrettet også Børnerådets hovedfokus.
- Vi er i gang med at massere det politiske system i forhold til at få etableret en ombudsmand for børn. Så vil de problemer, som rapporter peger på, også løse sig selv undervejs, siger Lisbeth Zornig Andersen.
FN udtrykker også bekymring over nedsættelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14. Børnerådets formand mener også, at det et problem.
- Der er mangel på sikrede pladser, og børn må ikke komme i fængsel med voksne. Det betyder, at de kommer til at sidde isoleret i arrester, og det er et alvorligt overgreb, siger Lisbeth Zornig Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde