FN-klimamøde: Løsningerne findes men det haster. Her er det Tivolis Kongres Center inden mødet startede mandag Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Om en uge fremlægger 600 forskere og embedsmænd i København den nyeste klimaviden for beslutningstagerne.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) slog til lyd for danske grønne løsninger på problemerne, da han talte ved åbningen af FN's Klimapanels ugelange møde i København.
- Vi har råd til den grønne omstilling. I Danmark har vi skåret 28 procent af CO2-udslippet siden 1990, samtidig med at vores økonomi er vokset 38 procent, sagde Rasmus Helveg til de 600 klimaforskere og regeringsrepræsentanter fra hele verden, som er samlet i Tivoli Congress Center.
Medlemmerne af FN's Klimapanel skal den kommende uge gennemgå teksten i et resumé af panelets femte hovedrapport siden 1990. De nyeste forskningsresultater skal bruges i de internationale klimaforhandlinger, som skal ende med en global aftale i Paris i december 2015.
Ligesom det er forbudt at smide sit affald i naboens have, er det ikke i orden at forurene atmosfæren gennem skorstene, sagde ministeren. Han fremhævede, at han selv var ankommet til mødet på cykel, og at verdens lande må lære af hinanden for at bremse den globale opvarmning.
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) pegede på, at selv om klimaforandringerne rammer forskelligt, vil de påvirke hele kloden.
Annonce
- Vi taler ikke om hændelser engang i fremtiden, de er her lige nu. Den stigende vandstand har enorm betydning for de små østater i Stillehavet, og i afrikanske lande trues høsten af klimaændringerne, sagde hun.
Ifølge FN kan op mod 350 millioner mennesker i 2050 blive tvunget til at forlade deres hjem som følge af det ændrede klima, pointerede Kirsten Brosbøl.
Ifølge formanden for klimapanelet, dr. Rajendra Pachauri, hviler rapporten, som fremlægges søndag den 2. november, på den nyeste, mest omfattende og grundige vurdering af klimaet nogensinde. 830 videnskabelige hovedforfattere har bidraget.
- Den giver os viden til at bygge en lysere, mere bæredygtig fremtid. Det er ikke håbløst at håndtere klimaændringerne. Men jeg siger ikke, at det bliver nemt, understregede Pachauri.
FN-klimamøde: Løsningerne findes men det haster. Her er det Tivolis Kongres Center inden mødet startede mandag Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned